44 52 58 10 // ung@herlev.dk

Klauzdal

Klauzdal er et ungdomskulturhus, der sætter rammer for aktiviteter med og for unge. Klauzdal er en del af Herlev Ungdomsskole.

Vi har et helt nystartet rap hold om mandagen, hvor vi i professionelle rammer skriver tekster, arbejder med flowteknikker, performance og indspilning i studiekvalitet! Undervisere er Jesper “Wildmand” Willeforte med 35 års erfaring inden for urbangenren, kendt fra bl.a. Mc Einar, og tekstkonsulent Rune Rim som er udøvende rap artist. 

Tirsdag har vi DJ-hold, hvor man kan lære at beatmixe og lave den fedeste sætliste, der garanterer at få alle ud på dansegulvet! Underviser her er også Jesper Willeforte. 

Onsdag er der producerhold med fokus på urbane genrer. Underviser her er Thomas Voetmann Christiansen, der vandt karrierekanonen i år med bandet Kris, hvor han har produceret musikken. 

Fredage er der SubUrban Girls som er et musikforløb under Kulturmetropolen for kvinder og nonbinære ligeledes i den urbane genre. Det er bl.a. herfra Tessa startede sin karriere. Det er et superfedt professionelt forløb, hvor der arbejdes med at udvikle deltagernes musiske talent indenfor sang og urbangenren. Der arbejdes intenst med tekstskrivning, flowteknikker, performance og indspilning af deltagernes kreative produkter. Underviser er en af sidste års vindere, lærerstuderende Josefine Wiborg. 

Vi har også Kulturcafé onsdag og fredag. Her vil vi meget gerne have inputs og gode ideer til, hvad der kan foregå. 
Vi har på Klauzdal en rigtig fed sal med stort godt anlæg og en helt ny laser projektor, så mulighederne er mange. 
Vi forestiller os, at man kan komme og optræde, holde oplæg, se film, lave sodavandsdiskotek og lave Fifa turneringer. Vi kan også lave klassefester, skolefester mm. Men kom endelig med nogle gode ideer til hvad I synes, vi skal lave. 

 Alle arrangementer med deltagelse af unge under 18 år er naturligvis alkoholfri.

Se herunder

 

 

Hold på Klauzdal